Blog

Aktuelt: Digitalisering (endnu en gang) i fokus i Slesvig-Holsten

17 september in Arrangementer, Events, KIMIK IT, Nyheder
0 Comments
0

Uge 37 stod i digitaliseringens tegn i Slesvig-Holsten. Mandag d. 9. september lød startskuddet for Digitale Woche Kiel, hvor digitale aktører fra hele verden mødtes. Den digitale uge gav et godt indblik i fundamentet for den digitale omstilling i Tyskland, og hermed et indblik i mulighederne for danske IT-kyndige virksomheder.

Ugens events tog blandt andet udgangspunkt i følgende spørgsmål: hvordan forandrer de nye digitale muligheder dagligdagen på længere sigt? Hvordan ser fremtidens arbejdsdag ud? Hvilke visioner driver de digitale startups? Hvilke forandringsprocesser står etablerede og traditionelle virksomheder over for? Hvordan vil vores læring foregå i fremtidens skole og hverdag? Hvordan vil demokratiet og det politiske billede ændre sig i det digitale samfund?

To Business Tyskland-medlemmer, KIMIK IT og Connecting Markets, var med da IT Verbund Schleswig-Holstein (ITVSH) holdte deres kongres mandag d. 9. september. ITVSH har fået til opgave at koordinere digitaliseringen af de ca. 600 offentlige borgerservices i Slesvig-Holsten. Dette enorme projekt udføres i tæt samarbejde med regionens kommuner og er en vigtig brik i det offentliges digitale omstilling. Firmaet Dataport er ITVSHs samarbejds- og sparringspartner på projektet, men der mangler stadig samarbejdspartnere på specifikke områder, og det er her det bliver interessant for danske IT-virksomheder.

Men det stopper ikke her. Dansk digital ekspertise er en eftertragtet vare i Tyskland. Det er ikke gået tyskernes næse forbi, at Danmark er Europas mest digitaliserede land, og at den danske virksomhedsportfolio råder over et stort antal uhyre dygtige udbydere af diverse digitale produkter og services. Hos Business Tyskland kan vi derfor kun understrege, at vi altså her har at gøre med gode forhold. Vi taler om et område, hvor danskerne råder over en ekspertise, der blandt diverse tyske institutioner er stor efterspørgsel efter.

KIMIK IT er en af de danske virksomheder, der har taget springet og har grebet muligheden for at blive en af de udvalgte leverandører til den store tyske digitale omstilling. På ITVSHs kongres var KIMIK ikke kun med som udstiller, men holdt også foredrag om eGovernment i nordiske lande. Connecting Markets tog med dem som samarbejdspartner, og hjalp til med kommunikation med offentlige repræsentanter og andre interesserede parter.

Det var KIMIKs første messe i Tyskland, og ifølge KIMIK selv, blev formålet med deltagelsen opfyldt til fulde:

Ideen med at deltage i messen var at komme i kontakt med potentielle kunder og partnere heriblandt ITVSH i Tyskland, samt at gøre KIMIK IT kendt i miljøet. Deltagelsen var et vigtigt led i vores læringsproces om hvordan man begår sig i det særlige halvoffentlige miljø for Digitalisering i Slesvig-Holsten.

Selve målet med at besøge messen blev opfyldt til fulde. Men det blev også klart at det kræver megen forberedelse. Vores foredrag var en væsentlig del af succesen. [] Der blev etableret et mindre antal kontakter, som så til gengæld var meget vigtige, samt udvekslet en del visitkort og uddelt nogle brochurer. Dette omfattede bl.a. en henvendelse fra en potentiel kunde i forlængelse af vores foredrag, samt en endnu mere spændende kontakt til ledelsen af ITVSH.

 

Der er flere forskellige måder at blive en del af den spændende digitaliseringsproces der nu for alvor tager sin begyndelse i Tyskland. Denne messe var i den grad med til at understrege at der er muligheder i alle digitale afskygninger, og vil man som dansk virksomhed ride med på denne bølge, er det med at komme afsted, for det er nu det hele for alvor sættes i bevægelse.

Skal du med? Så kontakt os her på siden, og så tager vi sammen bestik af mulighederne og får søsat din forretning i Tyskland.

Du kan læse mere om Digitale Woche Kiel her: www.digitalewochekiel.de. Du kan se eller gense live streams fra festivalen her: www.oksh.de/sehen/mediathek.

No Comments

Post a Comment