Blog

Skal du med? Dansk eksport til Tyskland, nu og fremover.

27 oktober in Eksport, Rådgivning
0 Comments
0

Med årsskiftet kom også et skift på den danske eksporttrone, USA vippede Tyskland af pinden som Danmarks største eksportmarked. I alt eksporterede danske virksomheder varer for 157,6 milliarder kroner til USA i 2019. Til sammenligning lød eksporten til Tyskland samme år på 155,7 milliarder kroner. Særligt salget af medicin til USA bidrager til væksten i eksport over atlanten.

Men er USA dermed et mere interessant marked set med danske eksportøjne? Ikke nødvendigvis. Selvom USA ligger et my over Tyskland i eksportstatistikken fra Danmarks Statistik, er det tyske marked, set i det store hele, stadig at foretrække for mange danske eksportører. En af de afgørende faktorer er det politiske landskab, hvor danske virksomheder står overfor vidt forskellige virkeligheder i de to lande. Helt overordnet ligger begge lande i kategori 0 i Dansk Eksportkredits risikovurdering (verdenens lande fordeles i kategorierne 0 til 7, hvor 0 kategorien med færrest risici). Det betyder at begge lande anses som værende stabile eksportmarkeder, hvor politiske forhold ikke forhindrer forbrugere i at gennemføre betalingen af købte varer. Men mens Tyskland udviser en svigende sikker stabilitet, oplever USA i denne periode historisk politisk tumult, der ikke overraskende har sin effekt på det økonomiske marked. Især usikkerheden om fremtidige handelsaftaler mellem USA og EU gør indtryk på danske eksportører. Her ligger eksporten til Tyskland til gengæld trygt i EU’s indre marked.

 

I det store hele er Tyskland stadig nr. 1

Hvad har vi så at arbejde med på det tyske marked? Jo, mens 2020 naturligvis også i Tyskland byder på et væsentligt fald i BNP, er der ifølge Dansk Erhverv udsigt til glimrende vækst i både 2021 og 2022. Så selvom der er tilbagegang i dansk eksport til Tyskland dette år, kan vi forvente at tallene kommer sig ganske fornuftigt igen.

Overvejer du at opstarte et tysk eksporteventyr, er følgende tabel fra Dansk Erhvervs Markedsrapport for Tyskland (2020) god at have i baghovedet:

Her kan vi nemlig få et overblik over, hvilket niveau Tyskland befinder sig på i forhold til udvalgte faktorer med relevans for økonomi og forretningsdrift. Tabellen viser øverst en række positive forhold ved Tyskland som samhandelspartner, men under Verdensbankens individuelle parametre bekender det tyske bureaukrati kulør. Det fremgår blandt andet at opstart af virksomhed i Tyskland er underlagt et relativt tungt bureaukrati, mens det til gengæld letter en del når vi snakker eksport. Taget i betragtning at eksport fra Danmark til Tyskland finder sted inden for det europæiske marked, hvorved processerne bør være mere simple og ligetil, ville mange dog mene at der stadig er rigeligt med bureaukrati involveret. Generelt fremgår det fra disse ranglister, at Tyskland er en glimrende samhandelspartner, med stadig er et land, hvor det betaler sig at have gode rådgivere med på sidelinjen.

 

Hvor brillierer dansk eksport i Tyskland?

Ifølge Danmarks Statistik var hovedkomponenterne i den danske eksport til Tyskland mellem januar 2020 og juni 2020 som følgende:

Beklædningsgenstande og tilbehør: 7,8%
Medicinske og farmaceutiske produkter: 7,1%
Køretøjer: 7,0%
Maskiner og tilbehør til industrien: 6,3%
Levende dyr, spiselige: 5,3%
Kød og kødvarer: 4,9%

Vores vurdering hos Business Tyskland er, at disse kategorier også i fremtiden vil spille en betydelig rolle for dansk eksport til Tyskland, men de danske eksportmuligheder stopper ikke her. Tværtimod. De seneste års udvikling mod grøn energi og digitalisering har nemlig åbnet døren for mange flere danske eksportvarer og -services.

Som vi har været inde på i mange tidligere indlæg, er netop løsninger inden for vedvarende energi og digitalisering af især offentlige systemer en guldgrube for håbefulde danske virksomheder. Danskerne brillierer inden for disse felter, og det er tyskerne udmærket godt klar over. Beskæftiger din virksomhed sig inden for disse forretningsområder, kan vi kun opfordre til at kigge nærmere på mulighederne i Tyskland – og det hjælper vi selvfølgelig gerne med, så book gerne et gratis informationsmøde med os, så kan vi tage bestik af situationen.

 

I tider som disse skal man selvfølgelig træde varsomt, og det skal vi også når vi kommer med vores forudsigelser, selv når de er baseret på troværdige kilder. Men vi kan ikke skjule, at vi har en stadigt stigende optimisme, når det kommer det danske virksomheders fremtid i Tyskland. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at de nuværende 1850+ danske datterselskaber i Tyskland får selskab af mange flere. De gunstige eksportforhold gælder såvel etablerede kategorier som nye visionære løsninger, og vi glæder os til at se hvad de dygtige danske virksomheder byder det tyske marked i de kommende år.

 

Hos Business Tyskland står vi som sagt til rådighed, hvis du har behov for kyndig rådgivning. Ring til os på +45 2061 6703 og book et gratis og helt uforpligtende virtuelt intromøde. Du kan også gøre det via mail: kontakt@business-tyskland.dk.

Hjælper du skandinaviske virksomheder med opstart og drift i Tyskland, og kunne du tænke dig at blive en del af Business Tyskland? Vi har åbnet op for ansøgninger om medlemskab inden for udvalgte kategorier. Læs mere her.

 

No Comments

Post a Comment