Blog

Status 2020: Markedsmuligheder i de tyske delstater

19 august in Allgemein, Eksport, Etablering i Tyskland, Guides, Rådgivning
0 Comments
0

2020 har ganske naturligt budt på en nedgang i den danske eksport til Tyskland. Coronakrisen har drillet i snart et halvt år, og den vil blive ved med at kunne mærkes året ud. Den primære årsag til nedgangen skal findes i det tyske markeds usikkerhed, som følge af tyskernes egne nedgang i eksport til udenlandske markeder.

Heldigvis er der udsigt til et stærkt comeback i 2021! Ifølge tal fra Dansk-Tysk Handelskammer forventes der en stigning i den danske eksport til Tyskland på 7% i 2021. Der er altså god grund til at lægge sig i selen til et eksporteventyr i det kommende år.

Vi kommer dig ikke udenom, at krisen ikke forsvinder som dug for solen. Derfor er det om end endnu vigtigere at forberede sig grundigt. Det gælder selvfølgelig hele processen, fra A til Z. Men planlægger I jeres debut på det tyske marked, er der én ting, der skal være styr på før alt andet: hvor. Der er nemlig stor forskel på, hvilke forretningsområder der trives i de forskellige bundeslande.

I de følgende afsnit giver vi derfor et overblik over hvilke forretningsområder, der trives bedst i de enkelte bundeslande:

Baden-Württemberg
Automobilindustri, IT, maskinteknik, sundhed og pleje, elektroteknik, metalindustri, kemikalier og farmaceutiske produkter.

Bayern
Automobilindustri, maskinteknik, sundhed og pleje, metalindustri, IT, bioteknologi, medicinalindustri, energi og greentech, elektroteknik.

Berlin
Sundhed og life sciences, IT, kommunikation og medier, kunst og håndværk, research and development, produktion og handel.

Brandenburg
Sundhed, handel, logistik, luftfart, energi, automobilindustri, fødevarer, håndværk.

Bremen
Automobilindustri, sundhed, luftfart, logistik og havnedrift, bådebyggeri, wind power, fødevarer, information og kommunikation.

Hamburg
Logistik og havnedrift (Hamborg råder over Europas andenstørste havn), maritimindustri, bådebyggeri, offshore engineering, luftfart, medier og kommunikation, IT, gaming, vedvarende energi, life sciences – research og produktion af medicinsk teknologi, bioteknologi og farmaceutiske remedier.

Hessen
Luftfart, automobilindustri, bioteknologi, kunst og håndværk, finansielle services, maskinteknik, medicinsk teknologi, turisme.

Niedersachsen
Automobilindustri, luftfart, landbrug og fødevarer, energi – solceller og wind power, sundhed, life sciences, medicin, maritimindustri, elektriske køretøjer, IT.

Mecklenburg-Vorpommern
Turisme, sundhed, handel, byggeindustri, landbrug og fødevarer.

Nordrhein-Westfalen
Maskinteknik, metal- og stålindustri, kemikalier, sundhed, logistik, bankforretning, forsikringer, information og kommunikation.

Rheinland-Pfalz
Kemikalier og farmaceutiske remedier, automobilindustri, metal- og stålindustri, maskinteknik, greentech, artificial intelligence (AI), sundhed.

Saarland
Maskinteknik, sundhed, automobilindustri, metal- og stålindustri, software engineering og IT.

Sachsen
Automobilindustri, maskinteknik, IT, micro-elektronik, greentech, energi.

Sachsen-Anhalt
Maskinteknik, sundhed, metal- og stålindustri, logistik, fødevarer, turisme, kemikalier og syntetiske materialer, vedvarende energi, IT, software engineering, distribution til automobilindustrien.

Thüringen
Maskinteknik, bioteknologi, medicinsk teknologi, metal- og stålindustri, produktion af elektronik, automobilindustri, sundhed og pleje, håndværk, micro- og nanoteknologi, greentech.

Schleswig-Holstein
Logistik, kunst og håndværk, turisme, sundhed og pleje, IT og software engineering, vedvarende energi, greentech.

 

Slesvig-Holsten som springbræt

For mange danske virksomheder er netop Slesvig-Holsten af ekstra interesse. Danske virksomheder trives nemlig rigtigt godt i Tysklands nordligste region, og der er der flere grunde til. Blandt de mest centrale kan vi nævne følgende:

  • Regionens fokusområder er områder hvor danske virksomheder klarer sig fortrinligt. Derfor er der en stor, nærmest selvfølgelig, interesse i danske produkter of services.
  • Slesvig-Holstens position som ”porten til Europa” giver fortrinlige logistiske forhold.
  • Regionens tætte forhold til Danmark gør, at en opstart her også rent kulturelt og sprogligt giver en blødere landing.
  • I Slesvig-Holsten findes der et bredt udvalg af dygtige forretningsrådgivere, med ekspertise i drift og eksport på tværs af den dansk-tyske grænse, der gør opstart såvel som drift langt mere gnidningsfri.
  • Slesvig-Holsten er en god såkaldt ”stepping stone” til det tyske marked. Hvor du i de sydlige regioner ville skulle lægge dig ud med de store mastodonter fra den spæde start, har du her et større frirum til grundig forberedelse og tilløb til resten af det tyske marked.

 

Business Tyskland har af samme årsager (blandt mange andre) sæde i Slesvig-Holsten, nærmere bestemt Flensborg. Selvom vi yder rådgivning i forbindelse med drift i og eksport til alle de tyske bundeslande, giver vores position i Slesvig-Holsten os det stærkeste udgangspunkt for at kunne give kyndig rådgivning til danske virksomheder, der ønsker at krydse grænsen til Tyskland.

Hos Business Tyskland står vi klar, hvis I skulle have spørgsmål eller behov for rådgivning i forbindelse med etablering i eller eksport til Tyskland. Kontakt os på kontakt@business-tyskland.dk eller +45 2061 6703.

Hjælper du skandinaviske virksomheder med opstart og drift i Tyskland, og kunne du tænke dig at blive en del af Business Tyskland? Vi har åbnet op for ansøgninger om medlemskab inden for udvalgte kategorier. Læs mere her.

No Comments

Post a Comment