Blog

Verden efter COVID-19: Digitalisering og international kommunikation

07 april in Allgemein, Nyheder, Rådgivning
0 Comments
0

I denne ekstraordinære periode, hvor coronavirussen har tvunget store dele af verden til at hive i bremsen, er det for mange virksomheder og forretningsfolk tid til refleksion. For denne periode vil blive skelsættende, og når støvet har lagt sig, vil verden være en anden. Ikke i apokalyptisk forstand, men vi vil revurdere vores dagligdag, og virksomheder vil revurdere deres måde at drive deres forretning på.

I skrivende stund arbejder over en milliard mennesker verden over hjemmefra. Møder, konferencer og kurser bliver afholdt online, og efterspørgslen af supporterende teknologi og software er eksploderet. Kontorerne ligger derimod øde hen.

Den nye hverdag

Hvad kommer der ske, nu hvor Danmark, Tyskland og resten af Europa så småt begynder at åbne op igen? Vender alle tilbage til kontorerne, eller bliver hjemmearbejdet den nye norm?

Efter alt at dømme skal vi nok regne med at langt de fleste vil vende tilbage på kontoret. Men samtidig bør man også regne med en øget fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og remote arbejde (altså arbejde fra andre lokationer). I disse dage, hvor virksomheder er tvunget til at adoptere disse former for arbejde, vil mange få øjnene op for de muligheder og fordele sådan en sådan omstilling bringer med sig.

I kølvandet på denne skelsættende periode, forventes det at virksomheder, der udbyder digitale løsninger, såsom smart working-platforme, online møde- og konferenceplatforme, og generelt services der muliggør og effektiviserer distancearbejde og online kommunikation, vil opleve et boost i forretningen. Øget digitalisering kan frigøre kontorfaciliteter og gøre virksomheden bedre forberedt på lignende situationer i fremtiden, og samtidig vil det give medarbejderne en højere grad af fleksibilitet, hvilket kan være en håndsrækning i forhold til balancering af arbejdsliv og privatliv.

Kan danske virksomheder trække et trumfkort?

Som vi har været inde på i tidligere indlæg, så har der længe været en voksende efterspørgsel af danske digitale løsninger i Tyskland. Og efterspørgslen vil ikke blive mindre. Tværtimod kan man forestille sig at der vil blive investeret mere i digitaliseringen i Tyskland og at forskellige deadlines vil fremrykkes. Her er især Slesvig-Holsten interessant at holde øje med.

Der vil altså fortsat være rigtigt gode muligheder for danske virksomheder inden for digitalisering, hvis ikke endnu flere muligheder end før.

Fremtidens kommunikation på tværs af grænsen

Man må forvente at en del af kommunikationen på tværs af grænsen i fremtiden vil foregå online. Dette vil gælde alt fra møder med kunder og forretningspartnere til intern kommunikation i virksomheden. Dermed kan der givetvis opstå nye udfordringer for virksomheder, der driver forretning mellem Danmark og Tyskland.

Her bliver det ekstra vigtigt at være godt klædt på, både teknisk såvel som kulturelt. Kulturelt i den forstand, at kommunikation ændrer sig, når man ikke længere er fysisk til stede i samme rum. Man må derfor forvente en tilvænningsperiode, når man tager digitale løsninger i brug. Rent teknisk skal man som dansker igen være opmærksom på tyskernes store fokus på sikkerhed. Der vil være platforme og andet software, som vi uden problemer bruger i Danmark, der ikke er godkendte hos virksomheder i Tyskland (dette gælder især større virksomheder). Det kan skyldes alt fra problemer med lagring a data udenfor EU til at platformen eller systemet ganske enkelt ikke er kendt af organisationen. Så selvom indførslen er digitale løsninger vil gøre livet nemmere for mange, skal man huske på, at det kan kræve både en oplæringsfase og en tilvænningsfase.

Her giver vi et overblik over nogle kommunikationsplatforme, der på nuværende tidspunkt må siges at sætte standarden for online forretningskommunikation:

  • GoToMeeting: GoToMeeting er blot en af mange løsninger fra samme udbyder, der digitaliserer kommunikationen på I samme portefølje finder man blandt andet også GoToWebinar og GoToTraining, der gør det muligt at afholde videokonferencer og online træning. Fordele ved GoToMeeting er blandt andet prisen og at den er godkendt i lande, der ellers har stramme restriktioner, såsom Kina.
  • Cisco WebEx: WebEx er en af de mest brugte platforme til online møder og konferencer. Også hos WebEx kan du finde løsninger til møder såvel som videokonferencer og online træ WebEx er også tilladt i de fleste lande, men i nogle lande (såsom Kina) skal det indstilles manuelt for at fungere. Prisen er højere, men til gengæld er denne platform bredt accepteret, også hos mange af de større koncerner.
  • Google Hangouts: Hangouts er en af de mere intuitive platforme og tilbyder også flere forskellige funktioner. Platformen er gratis og derfor meget populæ Til gengæld er den blokeret i nogle lande, da det er et Google-produkt, og i Tyskland kan man også risikere, at nogle større virksomheder ikke tillader brugen af Google Hangouts.
  • Skype: Skype har den klare fordel at de fleste kender til det. Platformen er nem at bruge og for det meste relativt stabil. Til gengæld gælder det for Skype, ligesom Hangouts, at det mange steder ikke er godkendt.
  • Zoom: Zoom har vundet indpas de sidste par år, og er især i denne periode blevet meget populær verden over. Igen kan du støde på, at nogle lande har blokeret for brug (igen, navnlig Kina), men som kommunikationsplatform er den nem og ligetil og råder over gode features.
  • Adobe Connect: Adobe Connect er helt sikkert det mere avancerede valg. Ligesom ved mange andre Adobe-produkter, kræver denne platform at man sætter sig ind i tingene. Så den kan virke kompliceret, hvis man brug for en løsning der er nem og ligetil. Dertil kommer at prisen er væsentligt højere end alle de ovennævnte platforme. Connect kan dog noget, hvis man er ude efter en løsning, som skal tilpasses virksomheden nø Adobe råder for eksempel over en række andre digitale løsninger, så som Adobe Captivate (et program, hvor man kan designe onlinekurser), der kan integreres med Adobe Connect.

 

Hvorfor går vi ikke bare tilbage til normalen?

Der er bred enighed om, at COVID-19 pandemien er og bliver skelsættende. Ikke bare i forhold til det globale sundhedsberedskab og økonomien, men også for vores allesammens hverdag. Digitale løsninger, som før coronavirussen var et fint supplement, er nu helt essentielle for privatlivet såvel som arbejdslivet. Vi FaceTimer farmor og skyper med chefen. Vi er på ultrakort tid blevet tvunget til at tage digitale services til os og integrere dem i vores dagligdag. Og det fungerer jo faktisk.

Adoptering af digitale løsninger er til gavn for både virksomhed og medarbejder. For virksomheden kan det være en slags forsikring mod kommende, lignende situationer, og der kan muligvis spares på kontorfaciliteter. For medarbejderne kan det også være en gode, da de pludselig får mere fleksibilitet og frihed. Det er rigtigt nok ikke realistisk at alle bare arbejder hjemmefra, men vi må nok indstilleos på, at hjemmekontor og distancearbejde for alvor vinder indpas nu.

Inden coronavirussen formåede at vende op og ned på verden, forventede man at der i 2050 ville være 1 milliard af de såkaldte digitale nomader. En digital nomade er en der arbejder remote, altså en der laver distancearbejde. Nu når vi nok den ene milliard en del tidligere. Integreringen af distancearbejde og fleksibilitet i forhold til hjemmekontor kan derfor også være en fordel, når du skal søge nye medarbejdere.

 

Som virksomhed bør man altså forberede sig på, at verden bliver mere digital, når vi kommer ud på den anden side af corona-pandemien. Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer, men det bringer uden tvivl mange muligheder med sig. Det gælder som ved alt andet om at være forberedt.

Husk at vi hos Business Tyskland har et stort udvalg af dygtige eksperter, der kan hjælpe dig med at blive bedst muligt klædt på. Du kan med fordel booke et gratis introduktionsmøde, hvor vi sammen tager bestik af situationen. Det kan vi selvfølgelig også klare online. Kontakt os her.

Hjælper du skandinaviske virksomheder med opstart og drift i Tyskland, og kunne du tænke dig at blive en del af Business Tyskland? Vi har åbnet op for ansøgninger om medlemskab inden for udvalgte kategorier. Læs mere her.

No Comments

Post a Comment