Det danske mindretal i regionen Rendsburg-Eckernförde

mar 22, 2017

[vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]Et mangfoldigt og livligt tilbud til alle aldre

Det danske mindretal i Nordtyskland er sikkert repræsenteret stærkest umidelbart i grænseregionen. Dog kan man lidt længere syd på, i regionen Rendsburg-Eckernförde, også finde et aktivt dansk præget samfund. Befolkningen har mulighed for at besøge forskellige sociale, samfundsmæssige og religiøse institutioner og skoler. Institutionernes og foreningernes fællesmål er, at fremme det danske sprog og den danske kultur i Sydslesvig.

 

Rendsburg, regionens hovedstad med omkring 28.000 indbyggere ligger direkte ved Eider, som markerer den tidligere dansk-tyske grænse fra 1920. Her midt i Schleswig-Holstein er der etableret et livligt dansk præget samfund.

I nabobyen Büdelsdorf er der to danske børnehaver, Dansk Børnehave Bydelsdorp og Ejderskolen Børnehave. Disse to børnehaver bliver, ligesom mange andre danske børnehaver og skoler i Sydslesvig, drevet af Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.

I Ejderskolen i Rendsburg kan børn besøge en dansk skole op til 10. klasse. Ønsker børnene at fortsætte på gymnasiet, er et skift til Schleswig eller Flensburg nødvendigt. Tilbuddet til børn og unge bliver afrundet med eftermiddags- og feriepasning i Dansk Fritidshjem i Büdelsdorf.

Med Pensionistboligerne, som ligger i Büdelsdorf, får pensionisternerne i det danske mindretal i regionen Rendsburg tilbudt ældreboliger. I tæt naboskab ligger Forsamlingshus Ejderhuset, hvor det sociale liv i det danske mindretal har fundet et nyt mødested. Tilbuddet strækker sig fra koncerter og udstillinger med danske kunstere, hen til læsninger af danske forfattere. Hvert år afholdes en julebasar, som med populær skandinaviskhåndværkskunst også tiltrækker den ikke-dansktalende del af befolkningen.

Blot et år efter afslutningen af anden verdenskrig fandt den danske menighed i Rendsburg sammen igen. I 1948 blev den danske kirke, som hører til Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS), indviet. Her afholdes der regelmæssigt danske gudstjenester og andre aktiviteter.

 

Også i Eckernförde, med omkring 22.00 indbyggere, er der etableret et yderligere dansk samfund. Den flotte by ved Østersøen byder på to børnehaver, Egernførde Børnehave og Borreby Børnehave, og en folke- og fællesskole, Jes Kruse-Skole.

Derudover byder Eckernförde på en række tilbud til det danske mindretal, for eksempel Pensionistboligerne og Forsamlingshus Medborgerhuset. Den danske menighed fandt sammen i 1946 for at afholde gudstjenester – først i kroer, senere i ”Gewerkschaftshaus Eckernförde” og i Jes Kruse-Skolen. 1985 blev en ny dansk kirke indviet.

Med IF – Egernførde, dansk fodboldforening, og UF – Egernførde Ungdomsforening har to idrætsforeninger etableret sig. IF byder på idræt for voksende, imens UF sætter fokus på ungdomsarbejde og arbejder tæt sammen med naboen Dansk Fritidshjem. Med institutionerne beliggende i Hans-Christian-Andersen-Weg findes her et dansk kvarter med skole, børnehave, fritidshjem og idrætsanlæg.

 

Ved siden af institutionerne i byerne, byder det danske mindrtal på diverse institutioner i det landlige område i regionen Rendsburg-Eckernförde.

I Ascheffel (ca. 1.000 indbyggere), beliggende mellem Rendsburg og Eckernförde, byder Askfelt Børnehave, Askfelt Danske Skole (op til 6. klasse) og Forsamlingshus Askbjerghus på forskellige tilbud til det danske mindretal, som lever i naturparken Hüttener Berge.

I Elsdorf-Westermühlen (omkring 2.000 indbyggere), i den landlige prægede region sydvestlig for Rendsburg, dækker Vestermølle Børnehave og Vestermølle Danske Skole behovet for en dansk børnehave og dansk skolegang op til 6. klasse.

I det landlige Rieseby (onking 3.000 indbyggere), beliggende på halvøen Schwansen mellem Schleswig og Eckernförde, hører Risby Danske Skole og Risby UF, den danske sportsforening, hjemme. Begge institutioner giver børn og unge fra det danske mindretal mulighed for at besøge den danske folkeskole op til 6. klasse og benytte sig af det danske sportstilbud.

Dänischenhagen (ca. 4.000 indbyggere), beliggende på halvøen Dänischer Wohld (Jernved) mellem Eckernförde og Kiel, har ikke kun danske rødder i navnet. 1632 blev landsbyen købt af kong Christian IV. I dag tilbyder Jernved Danske Skole dansk skolegang op til 6. klasse og viser, at det danske liv, efter næsten 400 år, stadigvæk spiller en rolle – ikke kun i Dänischenhagen, men i hele regionen Rendsburg-Eckernförde og i hele Sydslesvig.[/vc_column_text][vc_empty_space height=”50px”][/vc_column][/vc_row][vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]Kari Lene Petersen, erhvervskonsulent
WFG Kreis Rendsburg-Eckernförde

I samarbejde med vores medlem:
Kiel Region GmbH[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]