[vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]Juni 2017 trådte ændringer i den tyske hvidvaskningslov i kraft. I den forbindelse har Tyskland indført et ”Transparenzregister”, hvor de reelle ejere (wirtschaftlicher Berechtigter) af tyske selskaber skal registreres.
I det tyske ”Transparenzregister” (svarer til ”Det offentlige Ejerregister” i Danmark) skal virksomheders reelle ejere registreres. Registeret bestyres af tyske ”Bundesanzeiger” og informationerne er ikke tilgængelige for enhver. Udover myndigheder kan personer med særlig berettiget interesse søge om at få indblik i oplysningerne. Aktuelt kan interesse kun begrundes med bekæmpelse af hvidvask af penge.
Forpligtelser og registrering
Juridiske personer (GmbH) og registrerede personselskaber (KG) er forpligtede til at indhente og offentliggøre informationer om deres reelle ejere i registeret.
Ændringerne vedrører juridiske personer (feks. AG, GmbH, UG (begrænset hæftelse), foreninger, andelsselskaber, fonde, europæiske aktieselskaber (SE, KG a.A.) og registrerede personselskaber (OHG, KG, partnerskaber m.m.). Et tysk GbR skal principielt ikke registreres, dog hvis det har andele i et GmbH. I dette tilfælde skal GbR-selskabsdeltagerne registreres i GmbH’s liste over andelshavere.
Reelle ejere er fysiske personer, som direkte eller indirekte ejer mere end 25% af kapitalandelene i juridiske personer eller andre sammenslutninger eller som kontrollerer mere end 25% af stemmerne og skal derfor registreres i Transparenzregister.
Hvilke oplysninger bliver registreret?
- For- og efternavn
- Fødselsdag
- Bopæl
- Den økonomiske selskabsdeltagelses art og omfang
Er der undtagelser?
Der er ingen registreringspligt, hvis ejerskabet fremgår af andre offentlige registre eller kilder (feks. Handelsregister, Partnerschaftsregister, Genossenschaftsregister, Vereinsregister). Dette gælder kun for tyske registre. Informationer fra udenlandske registre som feks. det danske CVR-Register bliver ikke accepteret.
Registrering og frister
Forretningsledelsen skal skaffe de nødvendige oplysninger og videregive dem elektronisk til Transparenzregister.
Oplysningerne skulle registreres i Transparenzregister senest den 01.10.2017. Denne frist gælder dog ikke for alle selskabsformer som feks. GmbH, KG og mange AG. Grunden er, at oplysninger om de reelle ejere allerede er offentliggjort i de offentlige registre som feks. Handelsregister, Unternehmensregister eller Bundesanzeiger og pligten til registrering i Transparenzregister bortfalder. Om det er nødvendigt at oplyse yderligere eller generelle informationer skal undersøges i det enkelte tilfælde. En nøje vurdering af informationspligten anbefales specielt grænseoverskridende andelsforhold.
På Transparenzregisterets hjemmeside (www.transparenzregister.de) er det fra og med den 27. december 2017 muligt at få adgang for personer med et særligt berettiget interesse. Det koster et gebyr, prisen er dog ikke kendt endnu.
Vi rådgiver gerne om dette emne og du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for assistance.[/vc_column_text][vc_empty_space height=”50px”][/vc_column][/vc_row][vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]Kontakt: Markus Hansen
Steuerberatersozietät tyskrevision|TR Steuerberater[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]