[vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]
Den dansk transport- og logistikvirksomhed Hansen & Søn A / S – Tricolore etablerer sig i Harrislee / Tyskland
Transport- og logistikvirksomheden Hansen & Søn A / S – Tricolore, som har sine rødder i Padborg vil etablere sig i Harrislee, et stenkast fra deres hovedkontor i Danmark. Det nye logistikcenter er planlagt i industriparken Grönfarhtweg i Harrislee to kilometer syd fra den dansk/tyske grænse. Det planlagte logistikcenter forventes på sigt at skabe over 30 arbejdspladser i Harrislee. “Vi kunne overbevise firmaet Hansen & Søn A / S – Tricolore især med nærheden til virksomhedens hovedkontor i Padborg og den omfattende støtte fra Harrislee kommune. Denne etablering viser, at regionen Flensborg / Slesvig er i fokus for skandinaviske virksomheder. Rådgivningsfirmaet WIREG har sammen med andre partnere fra foreningen Business Tyskland e.V. enestående kompetence med hensyn til rådgivning på dansk bekræfter den administrerende direktør for WIREG GmbH Michael Otten.
Den vækstorienterede virksomhed er især interesseret i steder med et fungerende netværk mellem erhvervslivet, myndigheder og kommunen. “I de foreløbige planer og køb af jord, oplevede vi kontakten mellem Harrislee kommune, rådgivningsfirmaet WIREG og Union Bank i Harrislee som meget service orienteret og hjælpsomme,” udtaler den administrerende direktør for selskabet Hansen & Søn A / S – Tricolore, Hardy Hansen.
Borgmesteren i Harrislee Martin Ellermann tilføjer: “Den yderligere etablering af en stor dansk virksomhed beviser den centrale betydning af Harrislee som en grænsekommune for skandinaviske virksomheder.
Logistikcenter bliver bygget i Industriparken Grönfartweg Harrislee – Byggeriet begynder i juni
Logistikcentret skal bygges på et ca. 5 hektar stort areal i industriparken på Grönfartweg. Der bliver opført et lager til pick & pack med en integreret kontorbygning. Hele logistikkæden er dækket i det nye logistikcenter: fra vareindkøb til salg og lagerstyring. Den første store kunde kommer fra fødevareindustrien, mens andre øvrige er på vej. Byggestart er planlagt i juni 2018. I fremtiden planlægger firmaet Hansen & Søn A / S – Tricolore at øge deres lagerkapacitet til et samlet areal på op til ca. 22.000 kvm i Harrislee.
Oplysninger om Hansen & Søn A / S – Tricolore:
Hansen & Søn A / S – Tricolore er et dansk familieejet transport- og logistikfirma, som har transporteret varer i hele Europa igennem fire generationer. Hansen & Søn A / S har siden 1916 opbygget knowhow, der gør det muligt at tilbyde sine kunder skræddersyede transport- og logistikløsninger. Virksomheden har et vidtrækkende europæisk transportnet og beskæftiger omkring 320 personer. Hansen & Søn A / S – Tricolore har et samlet lagerareal på 60.000 kvadratmeter og over 300 moderne vogntog.
[/vc_column_text][vc_empty_space height=”50px”][/vc_column][/vc_row][vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]WiREG – Wirtschaftsförderungsgesellschaft Flensburg / Schleswig mbH[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]