I det seneste Global Competitiveness indeks rangeres Tyskland af World Economic Forum som det mest innovative land i verden, intet mindre! Det innovative Tyskland buldrer derudaf og landets virksomhedsmiljø er klar til at tage imod. Skal du og din virksomhed med ombord på det tyske eksprestog?
Velkvalificeret arbejdskraft og videnskab og forskning på allerhøjeste niveau skaber et fremragende virksomhedsmiljø, ikke mindst for innovative virksomheder og start-ups. Tallene taler for sig selv: Med mere end 62.000 patentansøgninger indgivet alene i 2020 er Tyskland et af de absolut førende lande. Med en stor og købedygtig middelklasse (købekraften pr. indbygger var i 2020 på knap €24.000) er Tyskland samtidig et af de mest attraktive markeder. (Kilde: Den officielle tyske hjemmeside ”Make it in Germany”)
Dine immaterielle værdier er beskyttet
Som iværksætter i Tyskland befinder du dig i et stabilt politisk og økonomisk miljø, hvor dine immaterielle værdier, opfindelser, firmalogoer, koncepter osv. er godt beskyttet af loven. Konkurrencelovgivningen sikrer, at dine konkurrenter ikke kan fremsætte falske påstande om dine produkter for at vinde kunder og markedsandele. Samtidig gør den tyske infrastruktur – og til dels det moderne telekommunikationsnetværk – det nemt for din nyetablerede virksomhed at bringe dine idéer og produkter fra A til B.
Som dansker har du et forspring
Du vil ikke være den eneste fremmede fugl. Tyskland er et immigrationsland med ca. 10 mio. ikke-etniske tyskere. Som dansker har du et forspring i forhold til andre nyetablerede virksomheder, da du på forhånd vil være mere fortrolig med det tyske sprog og den tyske kultur end de fleste andre tilflyttere. Selvom der er kulturelle forskelle mellem Danmark og Tyskland, så minder vi om hinanden og har på mange områder dem samme referenceramme.
Mange informationscentre og opstartsinitiativer
Ud over foreningen Business Tyskland kan du trække på en række informationscentre, der tilbyder gratis rådgivning om etablering af egen virksomhed. Alle tyske delstater har professionelle informationscentre for iværksættere i støbeskeen og der er et kæmpe udvalg af opstartsinitiativer og netværk for internationale iværksættere. Du kan finde informationer om det på de respektive delstaters websites.
Spørg Business Tyskland, inden du går i gang
Business Tyskland står til din rådighed, hvis du har ambitioner om at indtage det tyske marked eller blot er nysgerrig på, om det kunne være noget for dig og din virksomhed. Ring til os på +45 2061 6703 og book et gratis og helt uforpligtende møde. Du kan også kontakte os via mail: kontakt@business-tyskland.dk.
Hjælper du skandinaviske virksomheder med opstart og drift i Tyskland, og kunne du tænke dig at blive en del af Business Tyskland, så har vi åbnet op for ansøgninger om medlemskab inden for udvalgte kategorier.
(Kilde: Den officielle tyske hjemmeside ”Make it in Germany”)