Lige syd for grænsen venter Europas største arbejdsstyrke med fokus på de tekniske og naturvidenskabelige fag. Der er rig mulighed for at finde alle de dygtige hænder og de kloge hoveder, når du vil etablere dig i Tyskland.
En af Europas mest veluddannede arbejdsstyrker
Den tyske arbejdsstyrke tæller mere end 40 millioner mennesker, hvilket – ikke overraskende – er den med afstand største arbejdsstyrke i Europa. Ikke alene er det Europas største arbejdsstyrke, det er samtidig en de mere veluddannede af slagsen. Således har mere end 80 procent af den tyske arbejdsstyrke taget en erhvervs- eller handelsuddannelse eller har en akademisk eksamen.
Mange tyske studerende vælger de tekniske/naturvidenskabelige uddannelser
Det tyske arbejdsmarked huser desuden cirka 1,3 millioner lærlinge og mange af dem er i gang med en uddannelse på de mere end 8.600 erhvervsskoler fordelt over hele landet. Derudover sidder pt. mere end 2,8 millioner studerende bøjet over lektierne på et af landets 425 universiteter. Måske mest interessant for mange danske virksomheder, der har ambitioner i Tyskland, så har flertallet af de tyske studerende valgt en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse.
Flest kandidater med en doktorgrad inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab
Tysklands andel af universitetsstuderende inden for naturvidenskab, matematik, statistik, datalogi og teknik er pt. den højeste i EU med mere end 37 procent af alle tyske studerende. Tyskland har desuden Europas højeste andel af kandidater med en doktorgrad inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab.
Spørg altid Business Tyskland, inden du går i gang
Business Tyskland står altid til din rådighed, hvis du har ambitioner om at indtage det tyske marked eller bare er nysgerrig på, om Tyskland kunne være noget for dig. Ring til Business Tyskland på +45 2061 6703 og aftal et uforpligtende møde. Du kan også kontakte os på kontakt@business-tyskland.dk.
Du kan selv blive en del af Business Tyskland
Hjælper du i dag danske og skandinaviske virksomheder med etablering og drift i Tyskland, og kunne du tænke dig selv at blive en del af Business Tyskland, så er vi altid åbne for ansøgninger om medlemskab inden for udvalgte kategorier. Ring eller skriv til os, så tager vi gerne et uforpligtende møde.