[vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]Ikke alle har et stort marketingbudget til rådighed for at få succes på det tyske marked. Især mindre virksomheder og iværksættere mangler ofte de nødvendige småpenge for at starte en omfangsrig reklamekampagne. Gør derfor brug af low budget marketingstrategier for at opnå tilfredsstillende resultater.
Der er mange ligheder mellem Danmark og Tyskland, men der er også mange forskelle som kan være afgørende for, om din virksomhed får succes på det tyske marked.
”If I am selling to you, then I will speak your language, aber wenn du mir etwas verkaufst, dann musst du Deutsch sprechen”. Dette citat tilskrives den forhenværende tyske forbundskansler Willy Brandt og det har stadigvæk gyldighed i Tyskland.
Hvis du vil ind på markedet syd for grænsen, kan det få afgørende betydning at have gode tyskkundskaber. Indenfor markedsføring og kommunikation er det rigtige sprog dit vigtigste instrument til at få succes. Bruger kunderne de samme ord som du gør eller skal du have hjælp til at finde ud af, hvornår og hvordan tyskerne leder efter et produkt eller en ydelse? Små fejl i en oversættelse og manglende sproglige kompetencer kan koste dyrt og forhindre succes.
Den tyske erhvervskultur er meget forskellig fra den danske. I Tyskland er der en tydelig hierarkisk struktur, hvor chefen står øverst. Det kan betyde for dig, at det kan være svært at komme i direkte kontakt med direktøren for et firma.
Vær forberedt på at afholde møder på tysk, invester tid og ressourcer i samarbejdet. Kom til tiden, ha’ styr på alle detaljer og husk, at der er forskelle i påklædningen mellem danske og tyske forretningsfolk. Tyske forretningspartnere vil som regel være iført jakkesæt hhv. spadseredragt, selvfølgelig afhængig af virksomhedstype og branche. Danskerne undervurderes ofte af deres tyske handelspartnere pga. den mere afslappede påklædning. Tiltal altid tyskerne med ”De” og benyt ”hr” og ”fru” samt efternavn.
Der er store regionale forskelle i Tyskland og normer og værdier kan variere fra region til region. Nordtyskerne er ofte mere liberale og moderne end sydtyskerne, som går for at være mere konservative.
Hvis du gør dig et par anstrengelser med at lære den tyske kultur og det tyske sprog at kende, kan det meget vel være nøglen til succes syd for grænsen.[/vc_column_text][vc_empty_space height=”50px”][/vc_column][/vc_row][vc_row row_type=”row” type=”full_width” text_align=”left” css_animation=””][vc_column][vc_column_text]Susanne Schlüter, markedsføring og kommunikation
NNC GmbH – Dansk-Tysk kommunikationsbureau[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]