Tværgående partnerskaber forkorter vejen til succes i Tyskland

okt 4, 2022

Går du med et brændende ønske om at styrke din eksport til det store tyske marked, men du har endnu ikke fundet den helt den rigtige strategi endnu? Bare rolig. Du er langtfra den eneste. I dette blogindlæg kan du blive klogere på, hvordan partnerskaber imellem universiteter og virksomheder – samt ikke mindst dét at samarbejde med og ansætte de ”rigtige” medarbejdere – kan styrke din eksport til Tyskland.

Var det noget med et samarbejde med et (tysk) universitet?

For at vedligeholde og styrke Danmarks eksport til Tyskland bør virksomheder indgå partnerskaber med universiteter. Sådan udtaler Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) sig til det politiske medie Altinget: ”Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder på tværs af den dansk-tyske grænse er essentielle for Danmarks eksport til vores sydlige nabo.” Hertil udtaler Lauritzen, at universiteter og virksomheder i Sønderborg, Flensborg og Kiel i øjeblikket samarbejder for at udvikle nye løsninger indenfor bl.a. fagområder som elektronik. At indgå i sådanne partnerskaber er nemlig med til at opbygge kernekompetencer, der er essentielle for at styrke eksporten til det tyske marked. Og det, udtaler den sønderborgske borgmester, at virksomheder i Sønderborg har haft stor succes med. Så, måske din virksomhed skulle indskrive det i en kommende eksport-strategi?

Engagerede medarbejdere er et kæmpe plus

Ikke kun partnerskaber med universiteter kan styrke eksporten til Tyskland, men også dét at ansætte og samarbejde med de ”rigtige” medarbejdere i din danske virksomhed i Tyskland. Det er måske selvforståeligt, men det gør altså immervæk en verden til forskel at ansætte nogle, som har det rette engagement. Og som du kan samarbejde med. Hvis du har tyske medarbejdere i din virksomhed syd for grænsen, er det f.eks. en idé at hyre nogle danskere, der også har et bredt kendskab til tysk sprog og kultur. Sådan kan der undgås kulturelle misforståelser og sproglige barrierer mellem dine danske og tyske medarbejdere, hvilket igen kan skabe et robust og uundværligt samarbejde på tværs af din virksomhed. Og ikke bare det ville kunne styrke eksporten til det tyske marked, men også løfte succesen for din virksomhed.

Kontakt Business Tyskland

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om, hvordan du kan styrke din eksport til det tyske marked, så skriv en mail til os på kontakt@business-tyskland.dk eller ring til os på +45 20 61 67 03. Vi tilbyder altid en gratis samtale – så lad ikke den gå til spilde. Hvem ved, måske en times samtale kan skabe en evig forskel for dig og din virksomhed.