Business fokus: Salg af dansk design i Tyskland

nov 28, 2021

Vi har i den seneste periode modtaget en del henvendelser om salg af dansk design i Tyskland. Hvordan ser markedet ud? Hvor, hvordan og hvorledes skal første skridt tages? Det tager vi et nærmere kig på i dette blogindlæg.

 

Danske up-market produkter

Takket været en lang række dygtige kunstnere, designere og virksomheder, er mærkatet ”Made in Denmark” et velkendt og særdeles anerkendt kvalitetsstempel kloden rundt, ikke mindst i Tyskland. Ifølge Dansk Industri er Danmark EUs fjerdestørste up-market eksportør, kun overgået af Irland, Tyskland, og Holland.

Et produkt kan klassificeres som up-market, hvis det kan sælges til en pris der er 15% eller mere over EU-gennemsnittet for et tilsvarende produkt. Vi taler altså som oftest om brandede luksusvarer. Dansk kvalitet og design er så velanset, at vi ifølge Dansk Industri årligt hiver ca. 135 milliarder kroner ekstra ind i eksportindtægter, i forhold til hvis selvsamme produkter skulle sælges til EUs gennemsnitspris.

Ifølge Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri, er mere end halvdelen af dansk vareeksport af så høj kvalitet, at udlandet er villige til at betale ekstra. Dette gælder især lægemidler, legetøj og møbler. ”Made in Denmark”-mærkatet er altså for mange danske eksportører en guldfugl, og vi kan med rette være stolte af de danske varers renommé.

 

Made in Denmark – i Tyskland

Også i Tyskland er ”Made in Denmark” et eftersøgt kvalitetsstempel. Det ses tydeligt med den velvoksne danske eksport til landet, og tyskernes villighed til at købe dansk-brandede varer. Vi har før været inde på danske virksomheders succes inden for en lang række områder, heriblandt digitale løsninger og grøn energi. Derfor vælger vi i dette indlæg at lægge fokus på to kategorier, hvor”Made in Denmark”-mærkatet i særdeleshed spiller en væsentlig rolle: mode og møbler.

Tyskland er det suverænt største marked for den danske modeindustri, og du kan ikke tilbringe mange minutter på en tysk gågade eller webshop uden at støde på danske mærker. Bestseller er til ingens overraskelse frontløber, når det kommer til eksport af dansk tøj til det tyske marked, stærkt efterfulgt af en række andre store danske modevirksomheder. Det skal dog ikke afskrække mindre mærker eller industriaktører. Med handelsmotorvejen åbnet af de store virksomheder, og markedets villighed til at bruge ekstra penge på danske mærkevarer, er situationen gunstig selv for mindre virksomheder. Ifølge Branchebladet TØJ stod Tyskland inden pandemien for alvor ramte, for den største vækst i eksporten af dansk modetøj, og vi tør godt at spå at markedet når at indhente det tabte, nu hvor vi skridt for skridt får rystet pandemien af os.

Spørger du en tysker, hvad de forbinder med dansk design, ville vedkommende med højest sandsynlighed svare ”møbler”. I Danmark er vi stolte af vores designermøbler, og dansk møbeldesign er da også i en klasse for sig. Og Tyskland er faktisk det andetstørste marked for eksport af dansk møbeldesign, kun overgået af Norge. Men selvom Tyskland på denne liste overgåes af naborne mod nord, vækster eksporten til Tyskland over fire gange hurtigere end eksporten til Norge. Banen er dermed kridtet op for danske virksomheder, der gerne vil ride med på denne eksportbølge. Mens Jysk, eller Dänisches Bettenlager, som det hedder syd for grænsen, trives i Tyskland, kan den tyske forbruger sagtens skelne mellem Jysk-møblerne og det mere eftertragtede3 high-end danske møbeldesign. Luksusmøbler er et klassisk eksempel på et dansk up-market produkt, og den tyske forbruger er ofte mere end villig til at betale en højere pris for dansk-brandede møbler.

 

Din huskeliste

Overvejer du atbegive dig ud i at sælge dansk design i Tyskland, er det vigtigt at du er velforberedt. Har du tid, vil vi anbefale at du tager et kig på vores step-by-step guides til hhv. Opstart af virksomhed i Tyskland og Eksport til Tyskland:

 

Her får du en let overskuelig gennemgang af de ting du bør tage in mente, når du begiver dig ud på det tyske marked. Vil du derimod have en ultrakort huskeliste, så husk på følgende:

  • Sproget er altafgørende – forretning i Tyskland foregår på Tysk, også (og måske især) når du handler med slutbrugeren.
  • Online shopping – tyskerne er ferme onlineshoppere, men har en del strengere krav og forbehold end danske forbrugere. Læs evt. dette blogindæg for at blive klogere på online handel i Tyskland: LINK.
  • De rigtige forretningspartnere er grundstenen i din tyske virksomhedsdrift. Dan dig et overblik over nødvendige forretningspartnere og indgå aftaler med de rigtige.
  • Mens produktet skal være ”Made in Denmark” skal din markedsføring ikke være det. Ligeså spøjse tyske reklamer kan virke for os danskere, ligeså langt ved siden af kan dansk markedsføring ramme i Tyskland. Sørg for at få dit markedsføringsmateriale tilpasset det tyske marked og din målgruppe.
  • Investér i grundig rådgivning! Det siger vi ikke kun fordi vi selv er i branchen. Vi ser desværre ofte, at danske virksomheder først søger hjælp når skuden er sprunget læk. Rådgivning fra kompetente eksperter kan ikke kun hjælpe dig med at undgå faldgruberne, men de hjælper dig ind på det tyske marked på bedst, nemmest og mest profitabel vis.

 

Hos Business Tyskland står vi til rådighed, hvis du har ambitioner om at indtage det tyske marked, eller blot er nysgerrig på, om det kunne være noget for dig og din virksomhed. Ring til os på +45 2061 6703 og book et gratis og helt uforpligtende virtuelt intromøde. Du kan også gøre det via mail: kontakt@business-tyskland.dk.

 

Hjælper du skandinaviske virksomheder med opstart og drift i Tyskland, og kunne du tænke dig at blive en del af Business Tyskland? Vi har åbnet op for ansøgninger om medlemskab inden for udvalgte kategorier. Læs mere her.