Hos Business Tyskland bruger vi meget tid på at fortælle om fordelene ved Tyskland som marked for danske virksomheder. Men reelt set behøver festen ikke stoppe her. Tyskland er nemlig en af verdens absolut største eksportører, og vi slår i dette blogindlæg et slag for at danske virksomheder med endnu større ambitioner, bør overveje at bruge Tyskland som springbræt til flere udenlandseventyr.
Her giver vi et kort overblik over Tysklands eksportprofil, som din virksomhed kunne drage gavn af.
Hop på eksportbølgen
Mens Tyskland er Danmarks største eksportmarked, fortæller Tyskands handelsbalance at deres eksport langt overgår importen. Ikke nok med at Tyskland er EUs største eksportør, så er landet faktisk den tredjestørste eksportør i hele verden, kun overgået af Kina og USA. Det er især produkter som biler, maskiner, kemikalier, elektronisk udstyr, lægemidler, fødevarer, metal og andre køretøjer, der former det tyske eksportbillede. Ifølge EUs officielle tal går 59% af den tyske eksport til andre EU lande, mens eksporten udenfor EU især går til USA (9%) og Kina (7%).
Har din virksomhed ambitioner om at eksportere til en længere række af markeder, kan det derfor være en fordel at bruge Tyskland som springbræt. Især, men ikke udelukkende, hvis I har mulighed for at ride med på eksportbølgen af en af de ovenstående kategorier.
Men hvad med COVIDs efterdønninger?
Jo, COVID har gjort ondt på den tyske eksportbranche. Mens de tyske virksomheder relativt hurtigt vænnede sig til den nye situation, og fik driften op at køre igen efter første smittebølge, har de været stærkt påvirket af de globale handelsforstyrrelser, som 70% af de tyske eksportvirksomheder, ifølge Dansk-Tysk Handelskammer, siger har haft en negativ virkning på deres forretning.
Og jo, pandemien har sat sine spor i eksporttallene. I 2019 eksporterede Tyskland varer for en værdi af 1.104 milliarder Euro, det højeste beløb nogensinde, og i fin fortsættelse af den årlige vækst på 5,3%, som landet har holdt siden 1980 (bpb.de). Mens man kunne forvente at corona ville sætte en gevaldig kæp i hjulet på denne vækst, formåede man i 2020 stadig at nå op på en eksport til 1.205 milliarder euro i 2020. Der er altså ikke de store tegn til, at vi for alvor skal frygte at den tyske eksportmaskine går i stå lige foreløbigt.
Trumfkortet:
Vi kan tale nok så meget om eksportkategorier og -værdier, men uanset hvilken type produkt du ønsker at få bragt ud i verden, har Tyskland et altoverskyggende trumfkort på hånden: logistikken.
Tyskland er rent geografisk hjertet af Europa. Skal du have fragtet noget fra syd til nord, eller fra øst til vest, skal det som oftest gennem Tyskland. Fra de utallige lufthavne og travle erhvervshavne til den mægtige Autobahn – Tyskland råder over en uhyre veltilrettelagt infrastruktur, som er til glæde for tusindevis af virksomheder.
Vil du vide mere om logistikken i Tyskland, kan du med fordel læse dette blogindlæg.
Kort sagt er Tyskland som skabt til handel og eksport, og har din virksomhed ambitioner om at eksportere til flere markeder, kan Tyskland med fordel bruges som springbræt. Vi ser med glæde mange eksempler på danske virksomheder, der med succes får etableret deres forretning i Tyskland, for derefter at indtage flere nye markeder fra deres tyske base.
Er du nysgerrig på at skabe en tysk base for din virksomhed, så læs dette blogindlæg og tag fat i os for et uforpligtende intromøde, hvor vi kan tage bestik af din situation og hvordan du bedst griber udvidelsen an. Ring til os på +45 2061 6703 og book et gratis og helt uforpligtende virtuelt intromøde. Du kan også gøre det via mail: kontakt@business-tyskland.dk.
Hjælper du skandinaviske virksomheder med opstart og drift i Tyskland, og kunne du tænke dig at blive en del af Business Tyskland? Vi har åbnet op for ansøgninger om medlemskab inden for udvalgte kategorier. Læs mere her.